Øster Uttrup

Mand i livsfare fundet af hundepatrulje

AALBORG ØST: Aalborg Politi satte mange ressourcer ind på at lede efter en 37-årig mand, der var i livsfare lørdag aften. Manden havde været til fest på Vejrholm, men han forlod festen i beruset tilstand omkring kl. 19.30. Da han samtidig har sukkersyge i svær grad, frygtede andre i selskabet, at han ville blive syg, for store mængder alkohol og sukkersyge er en dårlig kombination. Den 37-årige havde heller ingen jakke på, så politiet så med stor alvor på sagen og satte næsten alt disponibelt mandskab ind på opgaven. Det gav resultat, for kort før kl. 23.30 fandt en hundepatrulje den bevidstløse mand på en skrænt ved Øster Uttrup Vej. Hans kropstemperatur var på daværende tidspunkt kun 34 grader.