Mand indebrændt i Tarm

EMNER 1. september 2009 06:00

Tarm: En mindre brand på Lønhøjvej i vestjyske Tarm kostede mandag morgen husets 56-årige beboer livet. En hjemmesygeplejerske hjalp klokken halv seks manden ud af sengen og efterlod ham siddende i sin kørestol for enden af stuebordet, før hun kørte videre på sin vagt. - 10 minutter senere fik hun et nødopkald fra manden, der sagde, at han ikke kunne få luft. Hun skyndte sig tilbage, men da var røgudviklingen så voldsom, at hun ikke kunne redde ham, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Keld Nedergaard. De tekniske undersøgelser viste i løbet af mandagen, at branden opstod på grund af gløder fra en cigaret, og at den delvist lammede mand ikke selv kunne slukke ilden. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...