Mand indlagt efter knivstikkeri

En 29-årig mand er uden for livsfare efter at være blevet stukket med kniv. 16-årig er anholdt.

Mand indlagt efter knivstikkeri

En 29-årig mand er indlagt på Kommunehospitalet i Aarhus efter knivstikkeri. Manden er uden for livsfare, oplyser Østjyllands Politi.

- Episoden har fundet sted på Ryhavevej i Aarhus. Vi fik anmeldelsen klokken 14:49. Vi har anholdt en 16-årig, der er mistænkt for at have en rolle i sagen, siger vagtchef Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi.

På grund af efterforskningen af de nærmere omstændigheder ved knivstikkeriet kan vagtchefen ikke give detaljer om, hvor mange knivstik og hvor på kroppen den 29-årige mand blev stukket.

- Han er uden for livsfare og er indlagt på Kommunehospitalet, siger Jes Frederiksen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.