Bortførelser

Mand kidnappet - politi eftersøger bil

Nordjyllands Politi efterlyser bil, efter mand blev slået ned i Øster Hurup og tilsyneladende bortført.

En 29-årig kvinde er fængslet efter gentagne trusler og chikane mod betjente. Arkivfoto

En 29-årig kvinde er fængslet efter gentagne trusler og chikane mod betjente. Arkivfoto

Nordjyllands Politi eftersøger en rød VW transport, muligvis fra Polen, der angiveligt blev brugt til at bortføre en mand fra Øster Hurup torsdag morgen ved syv-tiden, ifølge P4 Nordjylland. På bilens nummerplade stod der HZA 503. Ifølge Nordjyllands Politi så et vidne i morges, at den røde bil holdt ud for Solbjergvej 2A i Øster Hurup. Da vidnet i bil passerede den røde VW, steg en mand ud af bilen og slog en fodgænger ned bagfra. Vidnet i bilen vendte sin bil og kørte tilbage, men den røde VW transporter kørte væk med meget høj fart. Og fodgængeren var væk. - Det får os til at tro, at fodgængeren er blevet hevet ind i bilen, efter han blev slået ned bagfra, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til P4 Nordjylland. Den røde bil blev sidst set ved Hadsundbroen. Og det er ikke lykkedes for politiet at finde bilen.