EMNER

Mand kørte, da kvinde råbte

AALBORG: En 19-årig, mandlig bilist, som i går eftermiddags bakkede ind i en knallert på Indkildevej i Aalborg, blev så træt af at høre den kvindelige knallertkørers råberi, at han kørte fra uheldsstedet. Det oplyste manden, da politiet fik fat i ham på baggrund af, at kvinden havde noteret sig bilens nummer. Manden kan nu se frem til at skulle betale en bøde. Kvindens råberi fritager ham ikke for at opfylde færdselslovens krav om, at man i tilfælde af uheld skal standse op og afgive navn og forsikringsoplysninger til modparten, påpeger vagthavende hos Aalborg Politi. Uheldet, som medførte materiel skade på knallerten, skete i forbindelse med, at bilisten holdt for rødt i krydset Indkildevej/Hobrovej. Han ville skifte til en anden vognbane, men da han bakkede, ramte han den 52-årige kvindes knallert 45. -nok