Hospitaler

Mand kørte gennem indgangsparti på sygehus

Bilist smadrede indgangsparti på Hobro Sygehus med sin bil søndag eftermiddag. Opdateret kl. 18.25.

Det er stadigvæk et mysterium, hvad der søndag eftermiddag fik en 38-årig mand fra Nørresundby til at køre vanvidskørsel i Hobro. Foto: Lars Pauli.

Det er stadigvæk et mysterium, hvad der søndag eftermiddag fik en 38-årig mand fra Nørresundby til at køre vanvidskørsel i Hobro. Foto: Lars Pauli.

Hobro Sygehus fik søndag eftermiddag en noget usædvanlig - og ubehageligt - besøg, da en mand kørte sin bil ind igennem hospitalets indgangsparti og bagefter løb råbene og skrigende rundt på sygehuset. Heldigvis kom ingen tilskade, da manden bragede ind i forhallen med sin bil. Få sekunder før opholdt to børn sig i forhallen, fortæller portør Tonny Postgård, og personalet på sygehuset er lettede over, at der kun skete materiel skade. På sin vej til Hobro Sygehus havde den 38-årige mand fra Nørresundby påkørt tre biler. Han er nu i politiets varetægt og vil blive sigtet for diverse lovovertrædelser. Politiet mener ikke, at manden var påvirket af alkohol, men vurderer umiddelbart at manden har psykiske problemer.