Mand kørte i havnen

Nørresundby 17. september 2002 08:00

NØRRESUNDBY: En 22-årig mand fra Aalborgs opland slap med livet i behold, selv om han natten til mandag kørte i havnen i Nørresundby. Politiet havde forinden fået en melding om, at den unge mand var kørt fra en adresse i nordlige opland og havde truet med, at han ville køre i havnen. Da politiet nåede til Nørresundby, var bilen kørt ud over kajkanten ved Trip Trap-forretningen. Den unge mand havde reddet sig ud af bilen og var kommet i land ved egen hjælp. Politiet fik fat i ambulance, så han i en fart kunne komme på skadestuen. I går morges lå bilen endnu i havnebassinet, og det er op til føreren selv at få den bugseret i land. Det kræver assistance fra dykkere og redningsmandskab. Ifølge vagthavende hos Aalborg Politi var den 22-årige blevet træt af det hele efter en omgang husspektakler.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...