Mand næsten banket ihjel

En 43-årig mand har fået skader i hovedet og har punkteret begge lunger efter et slagsmål i en lejlighed i Nørresundby torsdag morgen.

En 43-årig mand har fået skader i hovedet og har punkteret begge lunger efter et slagsmål i en lejlighed i Nørresundby torsdag morgen.Politiet blev kaldt til lejligheden i Kongensgade i Nørresundby omkring kl. 4, hvor der var gang i et slagsmål. Da politiet kom derover, står der en person og tramper på en anden, siger vagtchef Kristian Thomsen hos Nordjyllands Politi. Den formodede overfaldsmand, en 41-årig mand fra Aalborg, er blevet anholdt i sagen. Han bliver fremstillet i et grundlovsforhør torsdag eftermiddag. Ifølge politiet var han beruset under overfaldet.