Mand og kvinde blev dræbt med 150 km/timen

Vidne så personbil køre med høj fart på Strandvejen i Aarhus, inden den kolliderede med et vejtræ.

Mand og kvinde blev dræbt med 150 km/timen

Farten var meget risikabel, da en mand og kvinde natten til onsdag forulykkede i en personbil i Aarhus.

- Hastigheden skønnes at have været oppe på 150 kilometer i timen, siger politikommissær Mogens Brøndum i Østjyllands Politi.

Manden og kvinden blev dræbt, da bilen ramte et vejtræ på Strandvejen ud for nummer 126. Ingen andre var involveret i ulykken.

Kvinden fra Højbjerg blev 37 år, og manden, der var fra Viby J., blev 36 år.

På Strandvejen er den højst tilladte hastighed 60 kilometer i timen.

Et vidne så personbilen komme ræsende, men politiet bygger også antagelsen om de 150 kilometer i timen på andre oplysninger, fortæller politikommissær Mogens Brøndum.

Også glat føre på vejbanen kan have bidraget til ulykken.

Det menes, at begge blev dræbt på stedet.

Ulykken er sket cirka 20 minutter i to natten til onsdag, og i de følgende timer har politibetjente været rundt for at underrette de pårørende.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst