EMNER

Mand omkom i flammerne

THISTED: En brand i en landejendom mellem Agger og Vestervig kostede mandag eftermiddag en 51-årig mand livet. Politiet i Thisted oplyser, at branden blev opdaget af en forbipasserende, da flammerne begyndte at slå ud gennem taget. Brandfolkene fandt senere liget af manden, der havde været alene hjemme, mens konen var på arbejde. Tirsdag vil politiets teknikere undersøge brandtomten nærmere. /ritzau/