Skagen

Mand over bord i livsfare

En mand er faldet over bord fra skibet Malbec øst for Skagen. Tre deltagere i eftersøgningen faldt i vandet. Opdateret kl. 12.59.

I øjeblikket deltager redningsbåde fra Skagen og Læsø i eftersøgningen, ligesom en dansk og en svensk redningshelikoptor leder efter manden, oplyser Hans Christian Iversen, vagthavende ved Søværnets Operative Kommando (SOK). Desuden leder handelsskibe, der befinder sig i området, efter manden. Manden bærer ikke redningsvest, og med den påklædning, han havde på, vurderer Søværnets Operative Kommando, at manden vil kunne overleve en time i vandet. Alarmen gik kl. 10.13, da SOK modtog en melding om, at et besætningsmedlem fra et tanskib, var faldet overbord mellem Skagen og Læsø. I forbindelse med eftersøgningen satte skibet selv et lille fartøj i vandet for at deltage, og i den forbindelse kæntrede skibet og tre personer faldt i vandet. Disse tre personer er efterfølgende blevet fløjet til Frederikshavn for behandling på grund af underafkøling. De øvrige enheder fortsætter eftersøgningen af den savnede person NORDJYSKE følger sagen.