Mand på motorcykel blev kvæstet efter politijagt

Myndighed ønsker at tale med vidner til ulykke i rundkørsel ved Klank nær Galten fredag aften.

En motorcyklist er fredag aften kommet til skade i en ulykke efter en politijagt. Sagen undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. (Arkivfoto)

En motorcyklist er fredag aften kommet til skade i en ulykke efter en politijagt. Sagen undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. (Arkivfoto)

HORSENS:En motorcyklist er kommet alvorligt til skade ved en ulykke, som skete, da politifolk fredag aften ved Klank nær Galten forsøgte at få ham til at stoppe.

Forløbet undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som lørdag efterlyser vidner, der så, hvad der skete.

Ulykke skete ved 20-tiden i rundkørslen ved Klank. Umiddelbart fortæller DUP ikke om flere detaljer i sagen.

Den såkaldte eftersættelse af motorcyklen stod Sydøstjyllands Politi for, men netop fordi sagen undersøges af DUP, ønsker politikredsen ifølge TV 2 Østjylland ikke at udtale sig.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.