København

Mand ramt af skudt i maven

KØBENHAVN:En mand med indvandrerbaggrund blev tirsdag aften ramt af skud på Indre Nørrebro i København. Skyderiet fandt sted i Korsgade, oplyser Politiet. - Han er blevet ramt i mave-hofte-regionen og er ved bevidsthed, sagde politiets centrale vagtleder Mogens Knudsen i aftes. Vagtlederen kunne ikke umiddelbart sige, om skudepisoden har forbindelser til den igangværende konflikt mellem Hells Angels og kriminelle indvandrergrupper. Politiet holdt i aftes et vågent øje på rockerborgen på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter. Også ved Rigshospitalets Traumecenter blev der udkommanderet politi. I forbindelse med tidligere skudepisoder har der været optræk til sammenstød, fordi tilhængere fra begge lejre er troppet op ved Rigshospitalet. /ritzau/