Mand sigtet for diskoteksvold

Politiet i Nykøbing anholdt torsdag eftermiddag en 41-årig mand i sag om grov vold på diskotek Frk. Natasja Opdateret 15.15

Sidste weekend blev en 23-årig mand fra et af de baltiske lande anholdt civilt af personalet på diskotek Frk. Natasja i Nykøbing Mors. Senere blev den 23-årige indlagt på sygehus med svære kvæstelser i underlivet og ligger i dag stadig på intensivafdelingen på et sygehus i Aarhus. Thisted og Nykøbing Politi begyndte at efterforske sagen, da der var en mulighed for, at personalet på diskoteket havde optrådt unødigt voldeligt. Det førte til, at en 40-årig mand med tilknytning til diskoteket blev anholdt og fremstillet i et grundlovsforhør fredag middag. Han blev løsladt efter grundlovsforhøret, og det er kæret til landsretten. Politiet arbejder videre med sagen på mandag.