Mand smed hash ud af bil under politijagt

37-årig bilist fra Thisteds nordlige opland sigtes for flere lovovertrædelser efter biljagt

Helle Møller Larsen
Arkivfoto
Thisted 1. juni 2018 09:33

FRØSTRUP: 100 gram hash blev torsdag ved 14-tiden smidt ud af sideruden til en bil da politiet eftersatte en 37-årig mand fra Thisteds

nordlige opland. Kort forinden, kl. 13.50, havde en patrulje forsøgt at bringe mandens køretøj til standsning på Gl. Aalborgvej, men uden held. 40 minutter senere fik politiet standset ham på Bredlundvej efter en kortere eftersættelse.

Med bilen var en 30-årig mand, der også kommer fra Thisteds nordlige opland.

Foruden hash var den 37-årige i besiddelse af 65 gram amfetamin. Han bliver derfor sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Han sigtes også for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer, for at køre i frakendelsestiden og ikke have et gyldigt kørekort og for ikke at følge politiets anvisninger.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...