Mand stukket i maven med kniv

Blodigt drama i lejlighed i Bedsted i Thy onsdag aften - 46-årig uden for livsfare

Arkivfoto: Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

BEDSTED:En 46-årig mand var onsdag aften i livsfare efter et knivstikkeri i mandens lejlighed på Thylandsgade i Bedsted i det sydlige Thy.

Efter flere timers operation er den 46-årige her til formiddag erklæret uden for livsfare, oplyser politikommissær Jørgen Lauritzen, Midt- og Vestjyllands Politi.

To personer er anholdt i sagen: En kvinde, som den 46-årige tidligere har boet sammen med, samt en anden mand, oplyser vagtchef Bjarne Askholm fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Han forventer, at politiet vil sigte de to for drabsforsøg, og de fremstilles i et grundlovsforhør torsdag eftermiddag klokken 14 ved Retten i Holstebro.

Lukkede døre

Her vil politiet dog kræve dørene lukket for offentligheden, så politiet er meget sparsomme med oplysninger i sagen.

Det var en nabo, som onsdag aften kort før kl. 20 ringede 112, hvorefter politi og ambulancefolk ankom til lejligheden, hvor den 46-årige mand var blevet stukket i maven med kniv.

Den 46-årige var ved bevidsthed, men i kritisk tilstand, og han blev med helikopter fløjet til sygehus, oplyser politiet.

Motivet til knivstikkeriet kendes endnu ikke.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden