Mand stukket ihjel

Politiet jagter gerningsmand for drab i Svendborg.

Arkivfoto
Svendborg 16. november 2016 14:47 - Opdateret 16. november 2016 15:23

SVENDBORG: En ældre mand er tidligt onsdag eftermiddag blevet stukket ihjel på åben gade i Svendborg.

Overfaldet fandt sted omkring klokken 13.45 på Klosterplads nær Svendborg Banegård. Kort tid efter blev offeret erklæret død af en ambulancelæge, oplyser Fyns Politi.

En time senere er det endnu ikke lykkedes politiet at anholde drabsmanden.

Ifølge politiet er der tale om en dansk mand på cirka 40 år og med en højde på omtrent 180 centimeter.

På gerningstidspunktet var han iført en strikket blå jakke og blå jeans.

Efter drabet flygtede han ifølge politiet til fods ad Jernbanegade.

Politiet er ikke umiddelbart klar over, hvem den dræbte er. Men der er altså tale om en ældre mand.

Vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra afdelingen for personfarlig kriminalitet har ikke umiddelbart nogen kommentarer til sagen.

- Jeg er ved at briefe et hold, der skal sendes derned, siger Henrik Justesen omkring klokken 14.30.

ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...