Mand løsladt: Truede med køkkenknive midt på gaden

Torsdag eftermiddag måtte Nordjyllands Politi rykke ud til Blegkilde Allé efter et optrin

Foto: Nordjyske

Foto: Nordjyske

AALBORG:En 22-årig mand fra Odense er blevet løsladt igen, efter at han torsdag eftermiddag blev anholdt for at have truet en mand på åben gade i Aalborg.

Manden blev løsladt ved midnatstid natten til fredag efter afhøring.

- Han blev afhørt, men ville ikke sige ret meget, men han kendte den truede mand i forvejen, og de havde åbenbart et udestående, forklarer vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Den 22-årige blev anholdt efter en episode på Blegkilde Allé i Aalborg, hvor den 22-årige opførte sig truende over for flere personer.

Manden fægtede med to køkkenknive på åben gade og råbte: Jeg slår jer kraftedeme ihjel.

En borger var vidne til episoden og kontaktede straks politiet, som rykkede talstærkt ud.

I skyndingen blev både den 22-årige og en 21-årige mand anholdt i sagen, men det var kun den 22-årige var truende.

- Han blev sigtet for at overtræde knivloven, og så har der også været en trusselssag, men ellers har vi ikke flere oplysninger i sagen, fortæller vagtchefen.

Politiet kender derfor ikke motivet for mandens truende adfærd.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden