Trafikulykke

Mand varetægtsfængsles efter dødsulykke

Tirsdag kørte bilist ind i et træ, hvor medpassageren mistede livet. Føreren er nu varetægtsfængslet.

Foto: Jan H. Pedersen

Foto: Jan H. Pedersen

NØRRESUNDBY:En 55-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger for uagtsomt manddrab og spirituskørsel i forbindelse med en færdselsulykke.

Det skriver anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi på Twitter.

Færdselsulykken skete tirsdag aften i Nørresundby, hvor en 41-årig passager i bilen døde af sine kvæstelser. Den 55-årig mand blev anholdt, da politiet havde mistanke om, at der var tale om spirituskørsel. Han førte bilen, da den kørte ind i et træ med høj hastighed.

Efter sammenstødet flygtede bilens fører fra ulykkesstedet. Kort efter blev han anholdt på sin bopæl, der ligger tæt på ulykkesstedet.

Tirsdag aften lød meldingen, at han havde brækket et ribben og kraveben ved ulykken.

Manden blev udskrevet fra Aalborg Universitetshospital torsdag efter behandling, hvorefter han blev kørt til arrestens sygeseng.

Han er varetægtsfængslet ved Retten i Aalborg.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst