Mand varetægtsfængslet for voldtægt af sin 6-årige datter
40-årig mand fra Sønderborg er varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for voldtægt af sin egen datter.
SØNDERBORG:En 40-årig mand er sigtet for at have voldtaget sin 6-årige datter i familiens hjem i Sønderborg.
Fredag eftermiddag er han ved et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Han nægter sig skyldig og har kæret fængslingen til landsretten.
Der var lukkede døre under grundlovsforhøret, men anklager Søren Frederiksen oplyser, at den 40-årige mand ifølge sigtelsen voldtog datteren onsdag 24. juni.
Datteren fortalte moren, hvad der var sket, og moren kontaktede derefter politiet og anmeldte det.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.