Mand ville reparere bil: Kom i klemme og blev dræbt

En 65-årig mand fra Aarup på Fyn blev klemt i ihjel, da han fik en bil ned over sig.

Politi Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet

Politi Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet

Fyns Politi fortæller, at en 65-årig mand fra Aarup mellem Odense og Middelfart er dræbt ved en ulykke lørdag eftermiddag.

Manden havde klodset sin bil op på nogle træplanker for at reparere den, men undervejs faldt bilen ned, og manden blev klemt fast.

En bekendt fandt senere manden og slog alarm, men genoplivningsforsøgene mislykkedes, og manden blev erklæret død.

Politiet har undersøgt ulykkesstedet og mener uden tvivl at kunne fastslå, at der var var tale om en ulykke.

Familien er underrettet, og der vil blive afholdt ligsyn i begyndelsen af næste uge.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.