Tyverier

Mandag bestemmer markeds-dagene

Mange har kontaktet markedsudvalget i Brønderslev for at høre om datoen for markedet. Det plejer at falde første weekend i september. Men i år afvikles det sidste weekend i august. - Det er mandag, der bestemmer markedets placering, fortæller Michael Wittrup fra markedsudvalget. Det afvikles altid første mandag i september. De fleste år er det rigtigt med første weekend i september, men i år er én af undtagelserne. BRØNDERSLEV Stoppet på udboret knallert En 30-årig mand fra Brønderslev blev i går stoppet i Bredgade i Brønderslev på en udboret knallert. Manden kan nu vente en bøde. BRØNDERSLEV Indbrud i villa på Rosenvængets Allé Torsdag morgen mellem klokken 4.04 og klokken 4.17 er der begået indbrud i en villa på Rosenvængets Allé i Brønderslev. Fra villaen er stjålet blandt andet et fjernsyn, men hvad der ellers er væk, er uvist, da beboerne i huset ikke er hjemme. En kassevogn eller varevogn er set ved villaen. Den var forsynet med dieselmotor. BRØNDERSLEV Familieaften i frikirke I aften, fredag, er der familieaften i Frikirken Brønderslev, Skolegade i Brønderslev. BRØNDERSLEV Syng-sammen i Grønningen I dag er der syng-sammen-eftermiddag i Aktivitetscentret Grønningen, Bredgade 55 i Brønderslev. Det er Else Højgaard, der leder sangen, og det er centerrådet, der er arrangør. HALLUND Fællesspisning og squaredans Hallund-Hollensted Borgerforening har i aften fællesspisning på Hallund Kro. Efterfølgende bliver der opvisning af Brønderslev Squaredansere. Formand for borgerforeningen, Eddy Marrup, liver deltagerne en hyggelig aften i gode naboers og venners selskab. BRØNDERSLEV Seniordanserne i gang igen Så skal seniordanserne i gang igen. Det oplyser lederne Rita Simick og Kirsten Madsen. Rita Simick leder dansen tirsdag formiddag i Bien, mens det er Kirsten Madsen, der leder dansen i kælderen på Plejehjemmet Risagerlund i Brønderslev onsdag eftermiddag. Begge ledere håber at se mange nye dansere, og de understreger, at alle er velkomne.