Manddomsprøve

Alle langrends- entusiaster kender Vasaloppet, og for mange er det en fjern og uvirkelig drøm selv at gennemføre den svenske klassiker. Men med den rette forberedelse kan det lade sig gøre for de fleste motionister

Hver sportsgren har sin klassiker, der i kraft af traditioner, sværhedsgrad og en nærmest mytisk status er noget ganske særligt. Tennissporten har Wimbledon, badminton All England og golfen British Open. I alpin skisport er det Hahnenkammrennen i østrigske Kitzbühl, mens det hos fodboldspillerne drejer sig om VM. Indenfor langrendssporten handler det om den svenske klassiker Vasaloppet, der med sine 90 km er et af verdens absolut længste langrendsløb. Derudover er det klodens ældste og største. Det legendariske løb afvikles hvert år den første søndag i marts – næste gang 1. marts 2009. Forud er gået en uge med diverse optaktskonkurrencer, der samlet er kendt som Vasa-ugen. Sidste år deltog knap 50.000 skiløbere i Vasa-ugen – heraf knap 16.000 i selve Vasaloppet. De øvrige deltog i en af optaktskonkurrencerne, der omfatter KortVasan på 30 km, TjejVasan (kun for kvinder) på 30 km, HalvVasan på 45 km, StafettVasan med fem-personers-hold samt SkejtVasan på 45 km, der i modsætning til de øvrige klassiske løb er med skøjteteknik. Ud over disse er der det såkaldte Öppet Spår (åbne spor), hvor man løber de fulde 90 km, men på en anden dag end om søndagen. Denne begivenhed er typisk for de mange, der gerne vil gennemføre den fulde distance, men som ikke har opnået en af de eftertragtede pladser i startfeltet til søndagens løb. Vasa-ugen handler ikke blot om langrend – det er også et festligt mødested for langrendsentusiaster fra hele kloden, der kan muntre sig med diverse former for underholdning. Den fulde distances 90 km går fra Sälen til målet i Mora. Søndag morgen kl. 8.00 lyder startskuddet, og det er et imponerende syn, når de knap 16.000 løbere sætter i gang i lange rækker. Deltagerne skal i mål inden kl. 20, og for mange motionister der det ikke så lidt af en udfordring. Alletiders bedste tid i Vasaloppet blev sat i 1998 af svenskeren Peter Göranson, der løb i tiden 3.38,57 timer. Vasaloppet er blevet kørt siden 1922, men inspirationen til løbet går næsten 500 år tilbage i tiden. Den stammer fra den unge svenske adelsmand Gustav Eriksson Vasa, der var indædt modstander af den dansk-svenske union under ledelse af den danske kong Christian den 2. Hans modstand fik ham fængslet, men han undslap og indledte en lang og begivenhedsrig flugt gennem det svenske vinterlandskab, der blandt andet bragte ham til Sälen og Mora. Hvert år deltager flere hundrede danske motionister i Vasaloppet, og man kan godt træne sig op til løbet, selv om der ikke ligger sne i Danmark. Løb på rulleski er en nødvendig del af træningen, ligesom det er en god ide at få løbe lidt rigtigt på ski også – f.eks. i jule- og vinterferien. Men behøver ikke være eliteløber for at gennemføre, men omvendt duer det heller ikke kun at være letøvet. Men er man en habil motionist, er det fint. Vasaloppet er nemlig ikke specielt svært teknisk set, men stiller til gengæld store krav til udholdenheden. Sidstnævnte gælder ikke mindst armkræfterne. Bortset fra et par mindre ”knolde” i starten er Vasaloppet relativt fladt, og derfor skal der stages gennem hele løbet. Og når distancen er på hele 90 km, kan man let gå død, hvis man ikke er ordentligt forberedt. Ved VM og OL afsluttes konkurrencerne altid med langrendssportens maratondistance på 50 km, og med sine 90 km er Vasaloppet næsten dobbelt så langt. Ifølge den danske landsholdsløber Jonas Thor Olsen er de 90 km på ski da også klart hårdere end 42 km i et par løbesko. - Man skal ikke tage fejl af det relativt flade terræn og de få tekniske udfordringer. Vasaloppet er benhårdt og en ægte manddomsprøve, som man kan være stolt over at gennemføre, siger Jonas Thor Olsen, der selv har deltaget i Vasaloppet en enkelt gang i 2001 med en plads omkring nummer 115 som resultat. Hans sluttid blev på 4.28,39 timer. Mange eliteløbere deltager i den svenske klassiker, der er en del af den såkaldte langdistance-World Cup, som tæller en række langrendsløb på over 42 km. Vasaloppet er dog først og fremmest kendt for sine mange motionistløbere. Ud over at træne grundigt op til løbet anbefaler Jonas Thor Olsen, at man ankommer i god tid til Sverige inden løbet, så man har god tid til at slappe af og få de sidste forberedelser på plads. - Det er fint at rejse derop torsdag, bruge fredagen på at træne lidt på ski samt at ordne de praktiske ting som at få sit startnummer m.v., og så bruge lørdagen til at slappe af, så man er helt klar til søndag morgen. Det duer ikke at ankomme lørdag eftermiddag, for så får man en alt for hektisk optakt til løbet. At lade op i ro og mag er meget vigtigt – også vigtigere end at have det allernyeste udstyr, siger Jonas Thor Olsen.