Brønderslev

Mandeklub er på trapperne

Flere organisationer står bag

Knud Jørgensen: - Vi har planer om at oprette en mandeklub. Arkivfoto

Knud Jørgensen: - Vi har planer om at oprette en mandeklub. Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Mandag indkalder Røde Kors, folkekirken, Venligboerne, AOF sprogskole og det boligsociale projekt Mælkebøtten til møde i Den Gule Bygning i Rhododendronparken klokken 16.30, for at undersøge mulighederne for at oprette en mandeklub for flygtninge/indvandrere og danske mænd.

- Målet med en sådan klub er at fremme den gensidige forståelse mellem "gamle" danskere og "nye" danskere, fortæller formand for Røde Kors, forhenværende lektor Knud Jørgensen.

Til mødet er også inviteret en integrationskonsulent i Røde Kors, der har kendskab til andre klubber med et lignende indhold.

- Det mødet skal afklare er, om der er interesse for at deltage i sådan et arbejde, samt selvfølgelig en diskussion af, hvad kan man forestille sig at lave i sådan en klub, hvor tit skal man mødes, hvem skal bestemme, hvor skal man være osv. Der er rigtig mange spørgsmål, der skal diskuteres, bemærker Knud Jørgensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst