Hobro

Mandeklub optager damer

“Ligestilling mellem kønnene er oppe i tiden,” konstaterer tidligere kordegn Poul Erik Christensen, Hobro, der som præsident har arbejdet hårdt for at gøre Hobro Y’s Men’s Club til en “blandet klub”.Arkivfoto

“Ligestilling mellem kønnene er oppe i tiden,” konstaterer tidligere kordegn Poul Erik Christensen, Hobro, der som præsident har arbejdet hårdt for at gøre Hobro Y’s Men’s Club til en “blandet klub”.Arkivfoto

HOBRO:"Ligestilling mellem kønnene er oppe i tiden." Det konstaterer tidligere kordegn Poul Erik Christensen, Hobro, der er præsident for Hobro Y's Men's Club. Klubben, der blev stiftet i 1972, har indtil nu kun været for mænd. Fremover kan “women” også optages som medlemmer. Y's-mændenes koner er i forvejen med til de fleste møder i klubben som ledsagere. - Men nu kan klubben komme til at opleve den situation, at en dame optages som medlem, og hendes mand kan følge med som ledsager, forklarer klubbens pressetalsmand, N.O. Ladefoged, Nørager. - Alt her i verden har sin tid, og tiden for rene mandeklubber er ved at rinde ud. Sådan er det også i andre sammenhænge, for eksempel hos Rotary, påpeger klubbens tiltrædende præsident, provst Jørgen Pontoppidan. “Y’s Men International” tæller i dag over 1700 klubber med omkring 31.000 medlemmer - fordelt i 74 lande verden over. Herhjemme er der omkring 140 klubber. I Hobro er er der to Y's Men's-klubber - klub nummer to har i øvrigt været åben for kvinder i årevis.pa-