Mandemad med masser af kød

Prøv at servere den kål i stedet for sovs og kartofler

Så er der mandemad i februar, ikke sådan at forstå, at det ikke er for piger, men det er nok menuer, der falder i mændenes smag. Så sørg for at få inviteret nogle af dem, der holder meget af den slags mad. Der er nemlig nogle af mine mandlige bekendte, der har tryglet mig om at tage hensyn til dem. Det synes jeg, jeg HAR gjort, men jeg ved godt, hvad de taler for. Kød er nemlig for RIGTIGE MÆND. Tre ugers weekendmenuer er med kød og en enkelt med suppe, og så er der desserter to gange. Februar indledes med en gammeldags ribbenssteg. Den kan naturligvis serveres med sovs og kartofler, og så er succesen i hus, men jeg foreslår nu en kålret dertil. Det er da også noget, der har at gøre med vinter og kulde. Og der kan fint være kraftigere retter på menuen, når kulden bider i os. Der er altid en eller anden kålart, der sælges. Og kan du ikke få savoykålen, så byt du bare ud med grønkål. Kun er det vigtigt, at den er grøn. Det gør sig i denne ret. Bacon er nemt at få fat på. Bønner kan du måske skaffe friske, og kan du ikke, er der ingen grund til at fortvivle, for de frosne er udmærkede i denne ret. Det er ikke sikkert, at du er så heldig som jeg. Jeg har nemlig et par poser tilbage fra høsten sidste år. De har ligget i fryseren, og der er ikke tegn på, at det har skadet dem det allermindste. Det skal lige siges, at det er en slags voksbønne, der har det med at klare kulden godt. Denne braiserede kål kan spises, ganske som den er og uden andet tilbehør, men den gør sig godt i selskab med ribbensstegen. Og den kan nemt udskiftes med en frikadelle eller en kotelet. Min erfaring er, at kålen kommer bedst til sin ret i selskab med noget lidt mere fed mad, som f.eks. retter af svinekød. Og så må jeg ikke glemme, at jeg har sat mig for, at I skal have en lille "brødhistorie". På et tidspunkt i efteråret 2003 havde jeg en opskrift på langtidshævet brød. Jeg bager ofte dette brød og med stort held hver gang. Men jeg har en skrækkelig historie om dette brød. Nogle af mine gode venner har en svoger, der ville prøve at bage brødet. Han sagde til sig selv: "Jeg kender hende, så det kan vel ikke gå helt galt". Altså gik han i gang. Han lod brødet hæve på terrassen, og måske var det lige lovlig koldt? Svaret kender jeg ikke, men resultatet, ja, det kender jeg. Hans kone havde denne kommentar til bagværket: "Det er ganske uspiseligt, og du må ikke en gang smide det ud til ænderne, for så går de til bunds." Se, det var ikke så godt. Men nu prøver jeg at hjælpe ham til at bage et andet brød. Det gule peberbrød plejer at lykkes, når der vel at mærke ikke kommer for meget mel i. Husk det, Bent! Naturligvis kan man bruge rød eller orange peberfrugt, men lad være med bare så meget som at tænke på den grønne. Grøn peber kan bruges andre steder, men i forbindelse med brødbagning er og bliver den en nitte. Jeg skal huske at sige, at februar absolut er en tid, der er god. Dagene er ved at blive længere, og der er chance for, at vinteren viser sig fra sin mest hvide side. Så har du vinterferie, nyd det. Indrømmet: Rebild Bakker, Pikkerbakken og Pajheden Skov er ikke Norge, Sverige eller Østrig, men er der noget i vejen med Nordjyllands "bakker", eller hva'? Forstå at nyde naturen, så er der ikke noget galt med vores del af Riget Og måske er dine erantis begyndt at titte frem. Desværre for en madskribent, er de ikke spiselige, de er endda ret så giftige, for kunne de spises, så ville det pynte på enhver salat. Men lov mig nu at lade være!