Udland

Manden bag mesterværket The Deer Hunter er død

Amerikanske Michael Cimino er ifølge direktøren for filmfestivalen i Cannes død. Han blev 77 år.

Den amerikanske filminstruktør Michael Cimino, der blandt andet instruerede "The Deer Hunter", er død, skriver Variety.

Han blev 77 år.

Theirry Fremaux, der er direktør for filmfestivalen i Cannes, skriver på Twitter, at Michael Cimino døde under fredelige omstændigheder med sine nærmeste ved sin side.

- Vi elskede ham også, skriver Thierry Fremaux.

Lørdag aften dansk tid er der ikke sluppet meget ud om amerikanerens død ud over Fremaux' opslag på Twitter.

Michael Cimino er mest kendt for at have instrueret Vietnam-filmen "The Deer Hunter" i 1978. Filmen havde blandt andet Robert De Niro, Christopher Walken og Meryl Streep i de bærende roller.

Filmen vandt fem Oscar-statuetter for blandt andet bedste film, bedste mandlige hovedrolle og bedste kvindelige birolle.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst