Manden fra Amazonas Park

Nordjysk grafiker bag vild turist-ide i Frederikshavn

Lars Si­mon­sen er ide­man­den bag Ama­zo­nas Park, som - mås­ke - kom­mer til at lig­ge på mar­ker­ne ved Ska­gens­vej lige nord for Fre­de­riks­havn. Foto: Carl Th. Poul­sen

Lars Si­mon­sen er ide­man­den bag Ama­zo­nas Park, som - mås­ke - kom­mer til at lig­ge på mar­ker­ne ved Ska­gens­vej lige nord for Fre­de­riks­havn. Foto: Carl Th. Poul­sen

FREDERIKSHAVN:Lars Simonsen fra Svenstrup er fascineret af tropiske fugle. Så det var med blødende hjerte, han for et halvt år siden afhændede sin mørkerøde ara ¿Chocki¿. Men han har også en anden passion, og den sluger efterhånden al hans fritid. Den 39-årige grafiker på Color Print i Vadum er idemageren bag Amazonas Park - et tropeland 10 gange så stort som Randers Regnskov, placeret ved feriebyen Palm City ved Frederikshavn. Og det blev ¿Chocki¿s¿ skæbne. Araen blev solgt til en dyrehandler, der skulle finde et godt hjem til den. - En ara er intelligent, siger Lars Simonsen. - ¿Chocki¿ genkendte ansigter og stemmer og lyden af min bil. Når jeg ringede hjem for at tale med min kæreste, kunne den høre, at det var mig. Men en ara skal have kontakt og holdes beskæftiget. Det havde jeg ikke tid til. Fugle, især sydamerikanske, har været Lars Simonsens hobby, siden han var dreng. Først parakitter og undulater. Senere, efter at han havde købt hus i Vodskov, byggede han volierer i haven og lod gerne interesserede kigge indenfor. Hans drøm dengang var at indrette en fuglepark i stil med Jesperhus på et nedlagt landbrug. Fugle og turister I 2004 var han interesseret tilskuer til ¿24 timer for Nordjylland¿, et ideudviklingsseminar om nordjysk turisme med et sommerhus i Skallerup som omdrejningspunkt, Lars Simonsen var sikker på, at tropiske fugle kunne blive et turist-hit. Han sendte en mail om sin ide til ¿24 timer for Nordjylland,¿ og mailen kom i NORDJYSKE som læserbrev. Det var første trin på vejen til Amazonas Park. Andre kommenterede hans ide, og han blev opfordret til at komme ud og fortælle om den. Fuglepark-ideen blev til et tropeland, og i sidste fase er fugleparken røget helt ud. Nu skal fuglene i stedet flyve frit rundt i den 40 meter høje tropehus-atol. I den kæmpemæssige cirkulære bygning kan fuglene flyve rundt i en uendelighed, og på en junglesti mellem trætoppene kan de besøgende komme helt tæt på. - At komme ind i tropehuset bliver som at træde ind i en Steven Spielberg-film som Indiana Jones eller Jurassic Park, siger Lars Simonsen. - Først går man under floden gennem en lang glasgang med piratfisk på den anden side af glasvæggen. I selve tropehuset blæser varme vinde, nogle gange åbner monsunen sine sluser og regnen skyller ned, så floden længst nede svulmer op, og de besøgende bliver dyngvåde. Indianere ved floden Ude i tropeskoven kan de besøgende sejle rundt i kano, gå i land på flodbredderne og lave mad over bål sammen med indianere. Ikke vendelbo-indianere med sværte i ansigtet og lændeklæde, men vaskeægte fra Sydamerika, som også kan bibringe publikum viden om regnskovsfolkenes kultur. - Vi vil ikke lave tivoli, men give en autentisk oplevelse. Regnskoven er truet, og vi skal være med til at redde den. Både økonomisk og ved at udbrede kendskabet til regnskoven - samtidig med, at vi giver folk, der ikke har råd til at rejse til Amazonas, mulighed for at opleve den. Lars Simonsen henvendte sig til Randers Regnskov med sin ide, men direktør Henrik Herold var skeptisk. Til lommen I stedet greb Lars Simonsen i egen lomme og fik lavet en forundersøgelse hos Fundraisers, Aalborg. - Jeg har foreløbig brugt 50.000 kr. og et utal af arbejdstimer på at udvikle ideen og prøve den af, siger han. - En del af opgaven har været at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre. Hvordan skaber man for eksempel monsunregn? Det viste sig, at Hedeselskabet havde ekspertisen. - Det har været spændende at samarbejde med professionelle, og jeg er blevet taget godt imod. Samarbejdet med Fundraisers førte til dannelsen af en projektgruppe og en forening, Amazonas Park. Nu er det et team med den tidligere direktør i Aalborg Zoo, Henning Julin, som frontfigur, der går i brechen for Amazonas Park over for rederier, fonde, turistorganisationer og politikere. Med i teamet er Anders Broholm, AU-studerende og medlem af Frederikshavn Byråd for Venstre, Morten Ryesgaard Larsen og Berit Hvidberg Christensen fra Fundraisers samt Niels Jørgen Kræmmergaard, Sulsted, som var Lars Simonsens første sparringspartner på projektet. Lars Simonsen boede indtil for kort siden i Dronninglund, og det var i Dronninglund Storskov, han forestillede sig sin ide ført ud i virkeligheden, indtil andre overbeviste ham om, at den kommende ferieby ved Skagensvej lige nord for Frederikshavn er stedet. Amazonas Park har sendt ansøgninger til blandt andet den nordjyske vækstfond om støtte til forprojektering. Lars Simonsen tvivler ikke på projektet. - Det bliver en kæmpesucces, siger han med overbevisning i stemmen. Hvor mange gæster, der skal til for at få det til at løbet rundt, vil han ikke sige noget om. - Spørg Julin. Vi har delt opgaverne, og det er hans afdeling. Og pengene? - Dem har vi ikke endnu. Men vi skal nok finde dem, siger Lars Simonsen ubekymret. - Måske skal vi til udenlandske investorer. Selv har han aldrig været i Amazonas. - Men jeg vil gerne dertil. Og det kommer jeg også.