Manden med hajolien

Hans Peter Sørensen kæmper for at få godkendt sit produkt.

Hans Pe­ter Sø­ren­sen kan for­tæl­le be­gejst­ret i ti­me­vis om haj­oli­ens lyk­sa­lig­he­der og om bøv­let med myn­dig­he­der­ne, mens han klis­trer mær­ka­ter på plasticdåser. Som det ses, fås oli­en også i fly­den­de form. Foto: Mar­tin Dam­gård
Kræft 16. januar 2007 23:26

NORDJYLLAND: Utrætteligt har Hans Peter Sørensen i Torslev ved Brovst i årevis kæmpet for at få godkendt hajolie som kosttilskud og i heldigste fald som medicin. Hidtil har kampen været forgæves. Derfor blev han temmelig fortørnet, da han søndag aften i TV 2 Nyhederne så et indslag om, at en overlæge på Odense Universitets Hospital har taget et ikke-godkendt præparat i brug til behandling mod brystkræft. Hans Peter Sørensen reagerede ved at indgive en politianmeldelse mod både den kvindelige overlæge, Lægemiddelstyrelsen og det firma, der sælger præparatet. Eller rettere sagt: Anmeldelsen blev afleveret af firmaet Dorian Naturprodukter ApS, hvor Hans Peter Sørensen går til hånde med gode råd og påklistring af mærkater. - Der må gælde samme regler for alle. Hvis det er ulovligt, at vi markedsfører vores hajolie, er det også ulovligt at anvende et andet ikke-godkendt produkt i kræftbehandlingen, siger han. Hans Peter Sørensen er ikke spor i tvivl om hajoliens gavnlige og helbredende virkning mod stort set alle dårligdomme. Ja, selv kræft er han sikker på, at olien kan kurere. Firmaet har indkasseret to bøder på henholdsvis 5000 og 20.000 kroner for at markedsføre hajolien på internettet. Bøderne er endnu ikke betalt. Men beskrivelserne af alle hajoliens lyksaligheder er siden fjernet fra firmaets hjemmeside. Så nu skulle der helst ikke vanke flere bøder. Helst kødædende hajer Hans Peter Sørensen kan ellers fortælle begejstret i timevis om verdens 379 arter hajer og om oliens gavnlige indflydelse på menneskets helbred. - Olien skal være fra de hajer, der er kødædende og blodsøgende, betror han. - Og olien har ikke blot helbredende virkning. Den får også musklerne til at vokse. Blandt kunderne har vi en bodybuilder, der kommer og køber en hel dunk olie en gang imellem, tilføjer han. Men markedsføringen har først Fødevaredirektoratet og siden Lægemiddelstyrelsen sat en effektiv stopper for. De bestemmer, hvad der må stå og navnlig ikke stå i annonceringen for et alternativt produkt, og om der overhovedet må annonceres. - Salget foregår efter mund til mund metoden. Det går fremad, men naturligvis slet ikke på samme måde, som hvis vi havde lov til at reklamere for produktet, siger Hans Peter Sørensen. Selv stiftede han første gang kendskab med hajolien hos sine kommende svigerforældre i 1993. Det var et ældre islandsk ægtepar, som var flyttet til Skovsgaard, og de spiste hajolie hver dag. Hans Peter Sørensen nævnte det for den lokale naturlæge, som straks fattede interesse for det nordatlantiske helsemiddel. Snart var der etableret en import af islandsk hajolie til Torslev, og pillerne kom til at stå både i Matas-butikker og helsekostforretninger. Men i 1996 blandede Fødevaredirektoratet sig. Direktoratet mente, at der var for meget af stoffet alkylglycerol i pillerne. Og så måtte hajolien væk fra Matas’ hylder. Syv års boksekamp I de følgende syv år boksede firmaet i Torslev med Fødevaredirektoratet for at få lov til at sælge og reklamere for hajolien fra forretninger rundt om i landet. Imens fortsatte salget fra et bryggers hos en advokat, der var blevet medlem af bestyrelsen i Dorian Naturprodukter ApS. - Vi ryddede bordet i vores stue, når der skulle klistres mærkater på plasticbøtterne med pillerne, husker Hans Peter Sørensen. Problemet var, at firmaet ifølge Fødevaredirektoratet skulle bevise, at hajolien ingen skadelige virkninger havde. - Naturligvis er der ingen skadelige virkninger ved olien. Men hvordan skulle vi kunne bevise det? Det ville jo koste formuer, og det har et lille firma som vores slet ikke råd til. Hans Peter Sørensen snupper selv en lille håndfuld hajolietabletter hver dag. Den eneste ”bivirkning”, han har kunnet registrere, er en øget appetit. For to år siden blev bevisbyrden takket være EU vendt rundt, så myndighederne nu skal dokumentere, hvis et produkt på nogen måde kan være skadeligt. Men nogenlunde samtidig fik firmaet i Torslev besked om, at deres hajolie ikke mere var at regne for et kosttilskud. Nu hørte det under lægemiddelloven. Lægemiddelloven er langt striksere end levnedsmiddelloven. Her kræves dokumentation for, at det har en helbredende virkning. Og det er absolut ikke tilladt at reklamere for et produkt uden videnskabelig dokumentation og en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. - Vi vil hellere end gerne lade vores hajolie teste videnskabeligt. Men hidtil har alle henvendelser til eksempelvis Odense Universitetshospital, sundhedsministeren og Kræftens Bekæmpelse været forgæves. Det store medicinalfirmaer er naturligvis heller ikke interesserede, for de vil kun udvikle produkter, som der kan tages patent på og dermed tjenes meget store penge på. Og et lille firma som vores har slet ikke råd til videnskabelig forskning, forklarer Hans Peter Sørensen. Men han ville såmænd også være ovenud tilfreds, hvis hajolien kunne blive anerkendt som kosttilskud, som er en helt anden lovgivning. Forskelsbehandling Det var derfor en provokation, da Hans Peter Sørensen i tv forleden aften så, at et andet helseagtigt produkt tilsyneladende uden de store problemer nu indgår i kræftbehandlingen på Odense Universitets Hospital. Uden at være et godkendt præparat. - Det er hverken overlægen eller firmaet, jeg er ude efter. Det er forskelsbehandlingen, som jeg synes er helt urimelig. Lidt medgang har firmaet trods alt haft gennem de snart 14 år, der er solgt hajolie fra Torslev. Navnet på produktet blev ”Hajol”, og det protesterede halspastilfirmaet Ga-jol straks imod. Men den sag vandt det lille firma i Han Herred, fordi der i navnet Ga-jol er en bindestreg. mogens.moeller@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...