Manden med skarøksen

Johannes Persson fylder 70 og fortsætter som fuldtidsansat på Fyrkat

HOBRO:Johannes Persson kan svinge en skarøkse med både rutine og gejst. Millioner af gange har han med præcise hug hamret øksen med det karakteristiske tværstillede hoved ind i solidt egetræ. Han er Hobros store mester i at bygge vikingehuse. På torsdag fylder tømreren fra Fyrkat 70 år. Folkepensionen går ind på kontoen hver måned, men Johannes Persson arbejder fortsat på fuld tid på Vikingecenter Fyrkat. Og han har endnu ikke sat en dato på sin fratrædelse. - Jeg har lovet at blive et år mere, siger han. Persson er ansat som bygningsansvarlig og vedligeholder de kostbare, smukke, rekonstruerede bygninger. Det har han om nogen forstand på. Han har nemlig selv bygget dem, men naturligvis med hælp fra mange andre hænder. Sømand til Hobro Johannes Persson kalder sig selv tredje generationsindvandrer. Bedstefaderen kom fra Sverige til Bornholm, faderen rejste fra Bornholm til Sjælland, og Johannes tog turen fra Sjælland til Hobro. Som ung blev han uddannet tømrer og havde bagefter nogle år på søen. Han fik hyre på et skib, der sejlede med melasse fra Frankrig til spritfabrikken i Hobro. Således havnede han i Fyrkat-byen, hvor han mødte den lokale Elisabeth. De blev gift og bor i dag på Mågevej. Han fik arbejde på Hobro Værft og lærte at håndtere specialværktøjet under bygning af små trækuttere. Siden arbejdede han for flere forskellige tømrermestre og var formand i et firma, da hans fantastiske rejse til vikingetiden, dens håndværk og huse begyndte. Kolossal udfordring En gruppe idérige mennesker ville bygge et vikingehus. Ét, der lignede dem, som for 1000 år siden lå inden for voldene af ringborgen Fyrkat. Johannes Persson blev ansat som projektleder for et hold, der i stor omfang bestod af arbejdsløse i jobtræning. De begyndte på et arbejde, der var planlagt til at vare et år, men krævede tre. - Det var en kolossal håndværksmæssig udfordring, og jeg var sgu da bange. Vi arbejdede kun med egetræ. Huset skulle krumme ind ad, men op ad skulle det også være krumt. Det var spændende, fortæller Johannes Persson med en stemme, der ikke kan skjule gløden og begejstringen. Tømrersvenden kom i kontakt med sine kolleger fra vikingetiden. - Jeg har den allerdybeste respekt for vore forfædre. Se bare deres skibe. Det er håndværk på højt plan. Og husenes konstruktion er fantastisk. På grund af de krumme linjer er de usædvanligt stabile, selv om de er uden fundament, fortæller Persson. Vikingegården I 1985 stod Fyrkathuset færdigt. Det blev indviet af Dronning Margrethe og er i dag vel nok Hobros mest berømte bygningsværk. Johs. Persson vendte tilbage til sit gamle job som tømrerformand. Men tankerne forlod ikke Fyrkat. Der blev arbejdet på at skabe en vikingegård ikke langt fra Fyrkat. Da finansieringen af projektet var på plads i 1991, tog Persson igen et fast greb om skarøksen. Siden 1991 har han været håndværksmæssig førstemand på byggeriet af Vikingecenter Fyrkat. I 2001 var missionen fuldført. Centret står i dag med 10 bygninger og er en kopi af en vikingegård, der er fundet spor af i Vorbasse i Sønderjylland. De kalkede, lerklinede vægge er skrøbelige over for vintervejret, så hele tiden er der opgaver til Persson. Men elles er vikingehusene solide nok og holdt stand mod orkanen i januar. Kun nogle mønningstørv på toppen af de stråtægte tage blæste ned. Persson venter i disse dage utålmodigt på, at nye tørv fra våde enge i Vestjylland kan skæres, så skaderne kan blive repareres, før turisterne for alvor strømmer til vikingecentret. Han er også i fuld gang med at reparere dele af de mange hundrede meter lange pileflettede hegn, der indrammer vikingegården. Katastrofen Johannes Perssons højdepunkter på vikingecentret har været rejsegilderne, hver gang grundkonstruktionen i et nyt hus stod færdig. Værste nedtur var katastrofen 28. maj 1998. En brand raserede gårdens 34 meter lange hovedbygning. - Det var grusomt. En forfærdelig dag. Jeg blev vækket om natten og skyndte mig derud. Da jeg stod foran det brændende langhus, tænkte jeg på alt det arbejde, alle de slag, vi havde lagt i at skabe huset, mindes Johannes Persson. Heldigvis var forsikringen i orden, og langhuset blev genopført på rekordtid. Der er ikke planer om at bygge flere huse i vikingecentret. Johannes Persson er stolt over det værk, han var med med til at fuldende. Et byggeri der er i de bedste hænder, så længe Persson er bygningsansvarlig. På torsdag fylder han 70 år. Folkepensionisten fortsætter med at passe godt på vikingehusene. Endda på fuld tid.