Manden på vej

"Trækruter"

Michael Falch debuterede med Malurt i 1980, solist siden 1985, har udgivet mere end 25 album, og nu tre bøger. Foto: Gyldendal/Robin Skjoldborg
Musik 16. november 2011 05:00

Engang i det niende århundrede er buddhisten Lin Chi citeret for at sige: "Hvis du møder Buddha på din vej, skal du slå ham ihjel". Sanger, sangskriver, musiker og skuespiller Michael Falch, født 1956, bringer ikke citatet i sin tredje bog "Trækruter", der som de to andre cirka ti år gamle bøger "Helligdage" og "Hjemveje" er en samling dagbogsblade, filosofiske betragtninger, anekdoter fra musikerlivet og tilbageblik på barndommen sat sammen til hans billede af den mand, han er nu. Men citatet, der er som et mantra for mange spirituelle kloden over, er med her, fordi det rammer hans mål om endelig efter mere end et halvt århundrede at give slip på ville "leve med det intense nu som totempæl". Det intense nu, mødet med Buddha eller hvem eller hvad, man vil gøre til det store nu. Det er den jagt, der har kastet ham ud i et liv med alkohol, stoffer, forbrug af mennesker og en evig søvnløshed. Nu er jagten indstillet. I hvert fald har han et ønske om at komme væk fra "dyrkelsen af det glødende nu". For selvom der i følge Falch er "en masse sandhed" i at ville være til stede, så har hans "overdrevne fokus på nuet" været begrundet i, at han ikke har haft troen på fremtiden. Den har han fået nu. Som voksen mand. Det er nok værd at skrive en bog om. Hvem ønsker ikke vejledning til den proces? Selv følges Michael Falch noget af vejen også konkret helt til Assisi med broder Theodor, som han har mødtes med gennem mange år i Roskilde, men "når Søren Kierkegaard end ikke turde kalde sig kristen", "hvad skal vi andre små ånder så stille op?" Så det ord bruger han ikke om sig selv, men fortæller finurligt, at meget kan være det omvendte af, hvad man ser. For eksempel at "man beder simpelthen for at tro". Til gengæld går han meget konkret til værks om sit liv som alkoholiker. "Han sagde, du lignede ham, lige inden han gik ind i AA, citerede Poul (Krebs, red.) modigt", og det "skulle vise sig at være en ordveksling med langtidseffekt", som han skriver på side 197 om den dag, beslutningen om et ædru liv tegnede til at blive en, han kunne holde. Det er enkelt skrevet, uden forbehold overfor den vej med Anonyme Alkoholikere, der ser alkoholismen som en sygdom, han har valgt. Han trækker på sin litterære bagage, Tom Kristensen, venskabet med F. P. Jac, men han tager også læseren med til møder. Sågar i Austin, Texas. Man fornemmer det broderskab, han nu er med i. Og hans behov for samme. Også forelskelsen i Anita, kvindens store betydning, at være skilt fra Linda, mor til de tre døtre, er omdrejningspunkter, men uden at han "forgriber sig på hovedstolen", som hans ven, litteraturprofessor med meget mere, Nils Gunder Hansen, ellers er bange for. Man mærker ærlighedens grænser. Det er en bog, han selv skriver og redigerer. Det er det billede af Michael Falch, manden selv selv vælger at give videre. Han nægter at gøre sig skinhellig, vil ikke missionere eller tørlægge, men gerne give backstage-anekdoter, vil glæde publikum, også det trofaste i Nordjylland, der nævnes flere gange, fordi han føler sig "hjemme" her. Han gør sig mange kloge overvejelser, men når man kender hans musik og har læst (og foretaget) interview med ham, er bogen blot en opdateret uddybning af dem og af hans tidligere bøger, men uden den plads til egne tanker, som hans musik giver til os hver især. Og det er lidt patetisk at skrive "Efter ti års abstinens ude i mørket, havde jeg endelig fået tilbudt fyldig spalteplads i Politiken." Det vidner om et snobberi, der ikke klæder voksne mennesker. På den anden side er det jo ærligt at stå ved det. Og der er bogen igennem en drenget forundring over, at det her liv sker lige for ham. At det er ham, der spiller med Springsteen. Den historie får vi endelig i fuld længde. Og ja, det var 1. maj 1981. Bogen er mest givende at læse som et uafsluttet portræt af en mand anno 2011, et velskrevet et, endda. Hvor mange vover det? De fleste gemmer sig bag fiktionen, her står han modigt alene på scenen og siderne. Respekt. Og det med en typisk for ham helt åben slutning, som han kaster lige i skødet af os alle, når han spørger: "Hvis jeg kunne blive lykkelig nu, ville jeg så være det?" Charlotte Rørth charlotte.roerth@nordjyske.dk Michael Falch: "Trækruter" 288 sider, 299 kr. Gyldendal

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...