Lokalpolitik

Manderace på markvej i Vittrup

VITTRUP:Det sjove er ikke altid kun for børn, i hvert fald ikke på Family Farm i Vittrup. Lørdag eftermiddag 18. juni indvier Family Farm fem spritgule gokarts i voksenstørrelse, og det sker ved at fem mandfolk dyster i gokartræs på markvejen. I målet vil Løkkens bolschepige, Mariam Touray, stå klar med en stor præmie-pose til den heldige vinder. Herefter er der frit slag, hvor alle, der har lyst, kan prøve gokarts'ene, og der er også gokarts for børn I øvrigt er der på dagen åbent hus og gratis entre. For tiden er der omtrent halvtreds dyreunger på farmen, og flere er på vej. Lokalplan for Nr. Lyngby i høring NR. LYNGBY:Kommunalbestyrelsen har fremlagt en ny lokalplan, nr. 3.2.1.1., i otte ugers offentlig høring. Lokalplanen sikrer at området kan anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål samt at en matrikel kan udstykkes til to grunde. Og sidst men ikke mindst danner lokalplanen grundlag for etableringen af den planlagte solnedgangsplads ovenfor nedkørslen til stranden.