Film

Mandeterapi på knallert

De vilde hjerter

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tre uger af sted på knallert, mens drømmen om frihed bliver undersøgt. Still

De brændemærker hinanden med gloende jern, de danser splitterfornøjede om flammende europallebål og de studedrikker, så de næsten ikke kan hverken stå på benene eller forklare, hvorfor de gør, som de gør. ”De vilde hjerter” er et sjældent autentisk og solidarisk portræt af en flok unge mænd fra verdens røvhul, Odense, der simpelthen pakker knallerterne og drager ud på det store eventyr. Planen er at bruge tre uger på at køre ned igennem Danmark og Tyskland for at ende i Polen, hvor drengene skal optræde med et endnu ikke planlagt show i havnebyen Szczecin. Hvorfor gør de det? Fordi de tør, og fordi de også tør at gå over og holde om hinanden. Og de skal bare af sted for at prøve sig selv af og måske i processen komme lidt tættere på, hvem de selv er, og hvad de vil med resten af deres liv. Simpelthen finde ud af hvad frihed er for en størrelse. Så går det af sted på 4-gears Kreidler og Yamaha til tonerne af ”If only the bike was a motorcycle”. Det er en fantastisk film. Fantastisk flot fotograferet. Både når de 12 unge mænd tøffer gennem landskabet, hjelmklædte på deres tungt lastede knallerter. Over broer, under fugletræk og snurrende vindmøller, gennem tunneller og forbi græssende køer. Og tempofyldt klippet i visse sekvenser og håndholdt tæt på. Når de aften efter aften laver bål, drikker hjernen ud og betror sig til hinanden og til kameraet. Det er en film for alle drengerøve i alderen 8 til 98 år, men bekymrede hønemødre, som ikke forstår deres unge mænd, burde måske også overveje at se med. For lige så rå og primitive drengene kan være, når de går på bierstube eller tager plads i pornobiografens kabiner for at fornøje sig selv i lænestolen med køkkenrullen inden for rækkevidde, lige så følsomme kan de være, når de betror sig til og hjælper hinanden. Der er dem, som ikke tror, at mænd overhovedet tør vise følelser eller medfølelse. De burde unde sig selv at se denne film. Det er en roadmovie med knald på knallerterne, og de indbyrdes relationer i gruppen. Det er formet som et kærligt kollektivportræt, men det er også lykkedes for instruktør og fotograf at portrættere knallertbandens enkeltmedlemmer i enkle og stærke billedsekvenser. Fra den blonde præsident, Frank, som så gerne ville, at drengene bare kunne sidde helt roligt og snakke om tingene, fremtiden og forhåbninger rundt om bålet, til bandens uofficielle åndelige leder, den skæggede Jan, som meget passende bærer tilnavnet Præst. Til Brian, der kun kan og hele tiden kun taler, om f.... Men bliver så ømt forelsket. Det er en øm film, som går tæt på. Og såmænd også får konstrueret en troværdig happy ending, som lukker filmen. Alle bekymrede forældre, som tror, at nutidens ungdom er fordærvet og ikke står til at redde, burde unde sig selv denne oplevelse. Men husk at pudse det fordomsfri frisind af, inden du køber biografbillet. Her er drengehørm, manddomsprøver og anarki for fuldt blus og samtidig lykkes det at tegne et troværdigt portræt af frihedslængsel, mandevenskab og solidaritet, og alt det, som mænd gør både af lyst, men også af ulyst, når de er sammen uden kvinder. Se den og slip din indre knallertbølle løs! Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk ”De vilde hjerter” Danmark, 2009. Instr. : Michael Noer. En time, 22 min. Till. o. 15 år