Mangamusical

Studerende fra lærerseminariet formidler miljø i mangaunivers.

Søren Jessen
den snedige Snukim, den alvidende Klogling, den kraftfulde Stærkli og den tapre Modisan danner gruppen Kodomo for at kæmpe mod det onde. Foto: Martin Damgård
Miljø 30. september 2009 22:22

Lærerseminariets teatersal bliver lige så stille fyldt af larmende børn. Klasse for klasse bliver de henvist til bestemte bænkerækker, indtil der er 250 folkeskoleelever i alderen seks til ti år. Støjinfernoet som naturligt følger den aldersgruppe, dæmper sig efterhånden, som lærerne tysser, og musik lyder fra bandet ved siden af scenen. Siden marts måned har 30 studerende fra lærerseminariet arbejdet på at sætte en musical med de yngste folkeskoleklasser som målgruppe. I jagten på verdensherredømmet har den onde Master Sucko taget de fire elementer ild, vand, luft og jord til fange. For at genoprette orden i verden tager fire skolebørn kampen op mod Master Sucko og hans kumpaner for at løslade og frigøre elementerne igen. Manga Musicalen har taget sit udgangspunkt i det japanske mangaunivers, som børnene i forvejen kender fra fjernsyn, internet og tegneseri-er. Udover at mangauniverset er let genkendeligt for børnene, er der også en anden grund til at vælge netop denne genre. - Mangastilen er meget, at det er børnene som løser problemerne, mens de voksne står udenfor, forklarer Rikke Dalby, som spiller rollen som en af de fire skolebørn Stærkli i musicalen. Miljø og bæredygtighed Da de studerende gik i gang med at arbejde på musicalen tilbage i marts, var udgangspunktet, at den skulle handle om miljø. I arbejdsprocessen blev de fine opdragende ideer om miljøbevidsthed dog erstattet af at lave et underholdende stykke, som børnene kan forstå. - For os var det vigtigt, at de var med, og så blev det med miljøet noget sekundært, fortæller Rikke Dalby. De studerende har på forhånd sendt materiale ud til klasserne, for at man ude i klasserne kan tage snakken om, hvad vand, ild, jord og luft er for noget. Dog er det vigtigt at understrege, at musicalen kan bruges, som man vil. - Nogle vælger at arbejde med det i klassen, mens andre bare bruger det som et afbræk i hverdagen, forklarer Jakob Andersen som spiller den listige Snukim. For de studerende har det været en spændende periode op til premieren onsdag. Skuespillerne, bandet og lysfolk har arbejdet hver for sig i mindre grupper og har først i sidste uge fået sat de mange enkeltdele sammen til en helhed. Musicalen spiller resten af ugen for folkeskoleelever, og opføres sidste gang på kulturnatten 9. oktober.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...