Mangaskole på bibliotekerne

{ REBILD: Rebild Kommunes Biblioteker tilbyder i næste uge et program for mangainteresserede børn. Det foregår på bibliotekerne i Terndrup og Støvring, hvor børn fra 4. klasse kan blive introduceret til manga-universet. Tilbuddet er en del af sommerskoleprogrammet i Rebild og Mariagerfjord kommuner. Tre undervisere er parate til at fortælle alt om manga under titlen Tour de Manga, som strækker sig over to dage med forskelligt indhold. Der er plads til 12 deltagere i henholdsvis Støvring og Terndrup. På Terndrup Bibliotek foregår det på tirsdag og torsdag, på Støvring Bibliotek på mandag og onsdag.