Mange års fængsel i stor narkosag

Fredag eftermiddag faldt der dom i den store nordjyske narkosag, der har kørt hele ugen i Retten i Nævningesalen i Aalborg Byret.

42-årige Brian Vissing fik otte års fængsel, mens Allan Esø, 42, skal i fængsel i 10 år. Den sidste gerningsmand, 32-årige Janus Kastbjerg, blev dømt til syv år seks måneder bag tremmer. De tre dømte har alle tidligere haft relationer til Hells Angels. Sagen begyndte for alvor, da en hollandsk narkokurer 30. september sidste år blev anholdt ved grænsen. Han var på vej til en adresse ved Aars, hvor han skulle aflevere 7,259 kilo amfetamin. Hjalp politiet Den hollandske kurer indvilgede i at hjælpe politiet med at fange de danske bagmænd mod en sandsynlig strafnedsættelse. Den hollandske kurer har tidligere fået fem års fængsel for sin rolle. Han angav sin hollandske bagmand, hvorefter det danske politi påbegyndte en aflytning af dennes telefon, uden han vidste, at kureren var blevet taget. Telefoner blev aflyttet Derved overhørte politiet to samtaler fra henholdsvis København og Billund Lufthavn, hvor den hollandske bagmand aftalte afhentningen af narkoen i Danmark. Under efterforskningen fandt politiet ved hjælp af aflytning og anden omfattende efterforskning så frem til de tre tidligere HA-relaterede personer, der fredag fik deres fængselsstraffe. De ankede alle sammen deres domme til landsretten på stedet.