Epilepsi

Mange årsager til epilepsi

?Jeg er blevet spurgt, om ikke det kunne lade sig gøre at skrive noget om epilepsi. Fordi en hund får et krampeanfald, er der ikke nødvendigvis tale om epilepsi. Der kan nemlig være mange forskellige årsager til krampeanfald. En hund på seks-syv år som får sit første krampeanfald har en mindre sandsynlighed for at have epilepsi end en ung hund under tre år. Racen kan også spille en rolle, visse racer har en større chance for at få epilepsi end andre. Så inden man begynder at overveje epilepsibehandling vil det være en ide at undersøge hundens hjertefunktion. Ved blodprøver vurderes nyre og leverfunktion, og endeligt gennemføres en såkaldt neurologisk undersøgelse, hvor det undersøges, om der kan være tegn på hjerneskader. Hvis disse undersøgelser ikke afslører problemer, vil det med al sandsynlighed dreje sig om epilepsi. Epilepsi hos hunde kan være en meget vanskelig sygdom at behandle. Sygdommen kan vise sig på mange måder, lige fra sjældne meget kortvarige anfald til hyppige voldsomme anfald med kramper, fråde omkring munden og afgang af urin og afføring. Det ser voldsomt ud, og er i den henseende nok værre for hundens omgivelser end for selve hunden. Ligesom sygdommen kan arte sig meget forskelligt, kan det være meget vanskeligt at forudsige, både hvordan forløbet vil være på langt sigt, og hvordan resultatet af en eventuel behandling vil være. Der er ikke to hunde, som reagerer fuldstændig ens på samme behandling. Generelt vil man i starten anbefale at undlade behandling, indtil man kan se, hvordan sygdommen ytrer sig, og om der kan ses en udvikling i sygdommen både hvad angår graden af og hyppigheden af krampeanfaldene. En hund som for eksempel får et anfald hver tredje måned vil måske have flere bivirkninger ved behandlingen end selve sygdommen. Behandlingen vil oftest være medicinsk og bestå af forskellige former for krampedæmpende medicin, og som før nævnt er det ikke sikkert, at to forskellige hunde reagerer ens på samme behandling, så denne må tilpasses hvert enkelt tilfælde. Oftest vil man vælge at behandle med beroligende medicin i en dosis, som virker krampedæmpende uden at sløve hunden, så den kan fungere normalt. Der findes forskellige former for sådan krampedæmpende medicin, og effekten af disse kan være forskellig - således, at hvis den ene type ikke virker tilfredsstillende, så kan en anden type måske være løsningen. Endelig kan akupunktur komme på tale som behandling. For en hund, som allerede i et års alderen begynder at få epilepsi, skal man selvfølgelig fra starten gøre sig klart, at der foran ligger måske 10-12 års konstant behandling. Selv om man behandler kan det ikke garanteres, at hunden bliver helt anfaldsfri. Det kan være den stadig får anfald, som måske ikke er så alvorlige, som de havde været uden behandling. Det er selvfølgelig op til hver enkelt hundeejer, hvor langt man vil gå, men hvis behandlingen allerede i en ung alder volder problemer, kan aflivning komme på tale som den eneste rimelige løsning for såvel hund som ejer. KP