Mange aner ikke, om deres hus er bevaringsværdig

HELE LANDET: Det er nærmest umuligt for boligejere at vide, om de køber et bevaringsværdigt hus, siger flere eksperter til Bolius’ magasin BEDRE HJEM. En familie opdagede for sent, at de var fanget af kommunens bevaringsplaner og må nu opgive at bygge deres drømmehus.

Familien Melkersen købte i 2012 et gammelt træhus, som de ville rive ned og erstatte med deres drømmehus. Men i 2013 meddelte kommunen, at huset nu var udpeget som bevaringsværdigt i en kommende lokalplan. Derfor kunne det ikke rives ned.

Fremgangsmåden er helt urimelig, mener formanden for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen. Problemet er, at reglerne omkring bevaringsværdige huse er alt for rodede og svært tilgængelige for almindelige boligejere. Familien Melkersen havde på forhånd fået en advokat til at gennemgå alle forhold, så de troede, at uden problemer kunne bygge nyt.

- Men reelt kan du risikere at købe et gammelt hus til nedrivning uden at vide, at kommunen har erklæret eller vil erklære det bevaringsværdigt, siger han til Bolius’ magasin BEDRE HJEM.

Han bakkes op af Birthe Iuel, der er formand for Bygnings Frednings Foreningen (BYFO).

- Det står ingen steder, at dit hus er bevaringsværdigt. Ejendomsmægleren ved det nødvendigvis ikke engang. Og det er da egentlig lidt mærkeligt. Mange købere er ikke klar over, at det er deres eget ansvar at undersøge det, siger Birthe Iuel til BEDRE HJEM.

Jan Schøtt-Petersen fra Danske Boligadvokater rådgiver mange boligkøbere, og han vurderer, at mange har store nedrivnings- eller ombygningsplaner uden at skænke eventuel bevaringsværdi og dermed begrænsninger en tanke.

- Det her er alt for kompliceret for den almindelige boligejer. Jeg beskæftiger mig fagligt med dette til hverdag, og selv jeg finder det yderst kompliceret og ikke særlig brugervenligt.

Han understreger, at han er stor tilhænger af at bevare arkitektoniske og kulturelt vigtige værdier, men anfægter blot, at reglerne er så rodede og sværttilgængelige.

Familien Melkersen føler sig låst. De tror ikke, de kan sælge huset, ogde kan heller ikke bygge deres drømmehus, men kun det hus, kommunen vil gå med til.

- Jeg føler mig virkelig bondefanget. Én ting er alle vores ekstra udgifter til advokat og nye arkitekttegninger igen og igen og hertil alle de hundredvis af timer, jeg har brugt på det her, og de utallige møder med kommunen og ekstremt lange sagsbehandlingstider. Men det værste er utrygheden og uvisheden i ikke at kunne få besked om, hvorvidt man er købt eller solgt.