Mange anmeldelser af hærværk

Det er gået hårdt ud over især biler, lamper og postkasser

Nordjyllands Politi har modtaget en bunke anmeldelser om hærværk i løbet af 1. januar. Her er det blandt andet gået ud over en postkasse. Foto: Martin Damgård.

Nordjyllands Politi har modtaget en bunke anmeldelser om hærværk i løbet af 1. januar. Her er det blandt andet gået ud over en postkasse. Foto: Martin Damgård.

NORDJYLLAND:Nordjyllands Politi har modtaget en bunke anmeldelser om hærværk i løbet af 1. januar.

Specielt biler, lamper og postkasser har været stærkt udsat, lyder meldingen fra vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

På Rundvejen i Aalborg er to dæk blevet skåret op på en bil. På Fasanvej er det gået udover en enkelt dæk på en bil, men samtidig er der sprøjtet en eller anden form for væske ind i udstødningsrøret.

Flere bilejere har fået knust ruder i deres køretøj. I Dronningensgade i Hjørring er flere ruder smadret i en bil, ligesom bilen har fået flere buler efter spark. På Blåkildevej i Aalborg Øst er der kastet en sten gennem en rude på en bil, mens en anden bil har fået ødelagt det ene blinklys og er blevet forsynet med et par buller. På Tjelevej i Sønderholm vest for Aalborg er frontruden blevet knust på en bil.

I en indkørsel ved et hus på Møgelbjergvej i Vodskov er tre lamper blevet smadret, og udendørs lamper er også blevet knust ved et hus på Ravnborgvej i Solbjerg i Himmerland.

Desuden gik det udover et drivhus i en have på Højmarken i Arden. Det blev sprængt i luften nytårsnat.

Endelig har politiet modtaget en lang række anmeldelser om sprængte postkasser.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.