EMNER

Mange børn og to tønder slik

} FASTELAVN: Sandsynligvis var det ubevidst, men de 65 børn, der sammen med et bredt udsnit af forælde mødte op til Halvrimmen Borgerforenings fastelavnsfest i ØAH-Hallen, illustrerede på festlig vis, at der er taget hul på H.C. Andersen-året. Det nærmest vrimlede med søde prinsesser, Svinedrengen og Skorstensfejeren var der, og med lidt fantasi også Klods Hans og Landsoldaten, mens man dog måtte tænke sig til Heksen og hundene. Delt op i to hold tog det en halv times tid at få smadret de to tønder, så man hos de store kunne kåre Andreas Guldhammer og Mads Lund Davidsen og hos de små Chriss Holm Nielsen og Sofie Andersn som henholdsvis konge og dronning. Der var præmier til disse fire og til den mest fantasifuldt udklædte.Her vandt efter publikumsafstemning Lars Busk Christensen, der havde formummet sig som en flot og vist nok vaskeægte cirkusklovn. Endelig var der godeposer til børnene. nck