Mange børn savner struktur

Dobbelt så mange som for ti år siden søger hjælp på PPR

HJØRRING:Den psykologisk/pædagogiske rådgivning, PPR, i Hjørring Kommune har i dag dobbelt så mange henvisninger som for ti år siden, men ledende psykolog Knut Holm tager det bestemt ikke som et udtryk for, at børn i dag er værre end før i tiden. Opfører børn og unge sig i dag anderledes end for 30 år siden, så hænger det ganske simpelthen sammen med, at samfundet ser helt anderledes ud. Hvis børnene er andeledes, så skyldes det efter hans mening de mange muligheder, der findes i dag. - Der er i dag en kulturel forståelse for, at børn skal være i centrum og Gud nåde de forældre, der siger noget andet. Det økonomiske grundlag i samfundet er i dag sådan, at forældrene har flere penge mellem hænderne, og det giver mulighed for mange flere ting på godt og ondt. Der er mange flere tilbud til de unge, men samtidigt er der langt flere fristelser, og det er svært for nogle, siger Knut Holm. Forældrenes problem Når vi i dag hører så meget om forkælede curlingbørn, som forældrene står på pinde for, så er det ikke så meget forældrenes problem, som det er vores alle sammens. - Det er ikke let at være forældre i dag, fordi man ikke længere har en fælles kulturel aftale om, hvad børn og ikke må. Hvor meget tør man slippe dem fri, og hvad må de. Det er forældrene alene om at tage stilling til, siger Knuth Holm. Han siger, at mangelen på fælles kultur og struktur gør, at det bliver svært at klare sig for nogle børn og unge. Mange børn, der henvises til PPR, har problemer med adfærd, kontakt og trivsel: - I et samfund, der er meget frit, skal man være meget stærk for at klare sig, og måske er vi ved at give børn for stor frihed. I dag er den samfundsmæssige opdragelse underkendt, men det bør være en samfundsopgave at være med til at styre, hvor børnene skal hen. Når nogle lærere siger, at de ikke vil opdrage, så undsiger de deres opgave. Det må være skolens opgave at opdrage børnene til gode elever. Skolen er i dag så fri og har så lidt ydre struktur, at det er svært for de børn, der har vanskeligheder ved at styre sig selv indefra. Ikke egoister Knut Holm fortæller, at der er lavet undersøgelser, der siger, at ti pct. af alle børn jævnligt er urolige i skolen, mens to pct. er direkte destruktive. - Idealundervisningen i dag har så lidt struktur, at det er meget svært for de børn, der ikke kan styre sig. Deres uro kommer op i fuld blomst under sådan en skoleform, mens det er de forsagte i skolen, der klarer sig godt i dag. Friheden i Folkeskolen, som man taler så meget om, kan være en bjørnetjeneste mod børnene, når man ikke stiller flere krav og giver mere struktur. 50 pct. klarer den moderne skole strålende, 25 pct. tager ikke skade, men den sidste fjerdedel savner den støtte, der er i en fast struktur, siger Knut Holm. Han synes ikke bare, at man kan sige, at det hele var bedre i gamle dage, men rutiner og ritualer er nu ikke af vejen: - Det er meget godt, at børnene får nogle ting på rygmarven om, at sådan gør vi her. I gamle dage stillede man op to og to ude i skolegården, og der var næsten ingen konflikter, mens det mest konfliktfyldte tidspunkt på skoledagen i dag er fra det ringer ind, til læreren kommer. Mange lærere bruger megen undervisningstid på at udrede problemer, som er opstået i frikvartererne. Man får ikke Knut Holm til at sige, at nutidens unge er mere egoistiske end tidligere tiders. - Nej, jeg er ikke sikker på, at de er mere egoistiske idag. Deres muligheder er bare helt anderledes. Når de går fra den ene fritidsinteresse til den anden, så skyldes det jo, at der er mulighed for og råd til det. Det er et slags velfærdsproblem, at vi hele tiden fokuserer på børnene. Vi har i dag ikke brug for dem, men de er midtpunkt og lever op til de forventninger, vi har til dem. Også i skolen, som kræver, at barnet skal være i centrum. Måske var det i virkeligheden bedre, hvis det var udvikling og læring, der var i centrum i skolen, filosoferer Knut Holm. Han mener, at hvis vi skal ændre på børn og unge, så skal vi se på , hvordan samfundet ser ud, og på hvilken plads de unge har i samfundet, i skolen og rundt om på arbejdspladserne.