Mange borgere tog i 2004 del i debatten

Skagen 30. december 2004 05:00

2004 blev heldigvis året, hvor der blev taget hul på mange debatter, og hvor mange borgere tog del i debatten. Vi kan kun rose de mange, der lukkede op og fortalte deres syn på en aktuel sag. Det kræver nogle gang mod at turde stå frem, men det er bedre måske at få nogle verbale smæk end blot tie og samtykke, for så får alle de andre jo lov at bestemme det hele. Det er godt, at der tales åbent om også kirkens forhold, og når nogle føler sig dårligt behandlet for eksempel i forbindelse med en barnedåb, tager man sagen op og får snakket det igennem. Det er altid sundt. Det er flot, at aalbækkere bliver ved at slås mod lukning af Møldamvej, det er flot, at så mange kæmpede mod at få nedlagt buskørslen mellem Skagen, Gl. Skagen og Frederikshavn. Det hjalp ikke, men borgerne fortalte tydeligt, hvad man mener om den sag. Det kræver udholdenhed og mange kræfter at blive ved at kæmpe for en sag, og nogle gange virker det håbløst. For eksempel når udvikling bremses på grund af politik. Men ti ej derfor!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...