Mange drenge svigtes

Jeg kan pege på to vigtige årsager til, at der er alt for lille søgning til håndværksfagene og de naturvidenskabelige uddannelser og stort frafald blandt dem, der begynder på de tekniske skoler.

Den ene årsag er, at man har nedtonet eller glemt de hånd-værksmæssige og praktiske fag og koncentreret undervisningen om de teoretiske og mere "bløde" fag. Det betyder, at undervisningen let kommer til ensidigt at pege i retning af det almene gymnasium. Hermed svigter man en stor gruppe drenge, der ikke har lyst eller anlæg for de teoretiske fag m.m., men i stedet har lyst til at bruge deres hænder. De bliver meget let tabere i skolesystemet og senere i livet. Før i tiden var de unge omgivet af håndværkere. De vidste, hvad en smed og en snedker lavede, måske gik de til hånde og fik lyst til faget. Den mulighed eksisterer stort set ikke i vore dage. I Gentofte Kommune har man afsat ca. 600 mill. kr. til modernisering af folkeskolerne, samt bygget en helt ny skole, Hellerup Skole. Jeg har set den, og det overraskede mig, at lokalerne til de naturvidenskabelige og praktiske fag var næsten usynlige, tydeligvis nedprioriteret. Jeg mener, man skal gå den modsatte vej. Derfor har vi på Bavnebakkeskolen i Støvring brugt mange år på at få opbygget en værkstedsfløj, der foruden moderne fysik- og naturfagslokaler indeholder et veludstyret sløjdlokale og et spændende metalværksted. Det sidste er bl.a. udstyret med svejsekabine og mange maskiner, bl.a. to store metaldreje-bænke samt en transportabel smedje. Disse maskiner har vi fået som gaver fra Teknisk Skole i Aalborg og lokale virksomheder. Det er min erfaring, at værkstederne i høj grad har med-virket til at give en række store drenge en bedre skolegang og større selvtillid. Vi har værkstedsfag som valgfag i 8. – 9. klasse og som linjefag i 10. klasse. Rigtig mange har fået lyst til at blive håndværkere eller ingeniører. Den anden årsag er begrebet "elevernes ansvar for egen læring". Det er et af de pædagogiske modeord, som må være fostret af skrivebordsteoretikere, som aldrig har stået over for en klasse på f.eks. 24 elever med vidt forskellige forudsætninger. Derimod burde det hedde "medansvar for egen læring". Den nævnte Hellerup Skole er indrettet til, at eleverne skal tage ansvar for egen læring. De stempler ind, når de kommer, og ud, når de går. Der er ingen klasse-lokaler, for klassen som et bærende element er næsten forsvundet. Man tager udgangspunkt i den enkelte elev. Men som nævnt har Gentofte Kommune også investeret et svimlende beløb i skolerne og dermed også i antallet af lærere og pædagoger De dygtigste elever, og de elever, der har store hjemlige ressourcer at trække på, kan godt klare at tage ansvaret for deres egen læring. Men mange andre kan ikke. De har brug for faste rammer eller disciplin, ellers dropper de ud af folkeskolen eller aktuelt fra Teknisk Skole. Støvring Kommunes erhvervsklasse, som vi oprettede i 1981 er primært for skoletrætte elever fra 8. – 10. klasse. De går i skole om formiddagen og er i praktik om eftermiddagen. Der hersker faste rammer eller disciplin, bl.a. i forhold til at passe arbejdet på praktikstederne. Resultatet gennem årene har været, at ca. 80 procent af disse elever har fået en ud-dannelse eller et fast arbejde. Folkeskolen skal indrettes efter elevernes forskellige forudsætninger. Derfor skal der være så mange og varierede tilbud som muligt, så flest mulige elever kan finde noget, som de er gode til, så de kan få den helt nødvendige selvtillid. Derfor er værksteder en naturlig del af en moderne og rummelig folkeskole. Ellers svigter vi rigtig mange elever. Arne Sloth Kristoffersen er skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring