EMNER

Mange formål med samarbejde

EU-samarbejdet om frihed, sikkerhed og retfærdighed har flere formål, bl.a. skal EU-borgerne kunne færdes sikkert inden for EU-grænserne

Af Arne Thøgersen politisk udvalg, Europabevægelsen, Ellehammersvej 67, 7500 Holstebro arnemt@webspeed.dk EU: EU-samarbejdet om frihed, sikkerhed og retfærdighed har flere formål, bl.a. skal EU-borgerne kunne færdes sikkert inden for EU-grænserne. Ligeledes skal samarbejdet sikre kontrollen ved de ydre grænser for effektivt at bekæmpe ulovlig indvandring, organiseret kriminalitet i alle dens modbydelige afskygninger, terror, mv. og endvidere skal samarbejdet mellem EU landene på politi og retsområdet styrkes for at gøre EU sikrere og mere trygt. Den fremtidige udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal sikre en balance mellem styrkelse af borgernes sikkerhed og overholdelse af de grundlæggende rettigheder, som f.eks. personers frie bevægelighed, der sikres bl.a. gennem Schengen samarbejdet, et samarbejde der er blevet udvidet i de seneste år med de østeuropæiske lande og Schweiz, og med de indre åbne grænser stilles der store krav om et styrket nationalt og internationalt samarbejde. Derfor er der stor fokus på, at det fremtidige samarbejde med de nationale politimyndigheder skal sikre en effektiv og øget grænsekontrol for at håndterer det svingende antal indvandrere som forsøger at komme til EU. Endvidere skal der fremover være et øget fokus på at styrke det praktiske og det operationelle samarbejde mellem EU landene, det vil gælde inden for samarbejdet om styring af migrationsstrømme og samtænkning af de øvrige mobilitetspolitikker, et fokus, der under det franske formandskab førte til vedtagelse af en europæisk pagt om indvandring og asyl, et dokument der vil være med til at præge det nye Stokholm program, og videre skal der også fremover været øget fokus på, at samarbejde bedre med lande uden for EU om de retlige politikker. Det retlige samarbejde er dog præget af den usikkerhed, der er omkring Lissabon traktatens ikrafttræden, traktatens skæbne ligger hos de irske vælgere, og det er mit håb, at de stemmer ja til traktaten 2. oktober, da Irland fik de indrømmelser de bad om på Det Europæiske Råds topmøde i sommer, så når Lissabon traktaten bliver en realitet, vil det politi og strafferetlige samarbejde grundlæggende ændre karakter, og Danmark vil glide stille og roligt ud af samarbejdet om det retslige område grundet den danske undtagelse, derfor er det bydende nødvendigt at sende undtagelsen til folkeafstemning så hurtigt som det er muligt.