Mange gik for en sag
Der blev indsamlet 6000 kroner til fordel for udsatte børn i sorg

Galleri - Tryk og se alle billederne.
BLOKHUS:Igen i år har der mange samlet for at ”Gå for en sag” ved Gateway Blokhus.
Arrangementet var igen for at samle penge ind til, at kunne gøre en forskel for udsatte børn i sorg.
Alle de fremmødte betalte 50 kroner.
Bag initiativet står Idekvinden bag børn i fattigdom, Aysel Jørgensen og kontaktperson for sorggruppen Diane Aarestrup.
- Det er ofte en svær situation, børnene befinder sig i, og en svær situation at tale om, fortalte Diane Aarestru, der også fortalte, at med initiativet er der skabt et forum, der gør det muligt at få en god snak om emnet, tage stilling og skabe forståelse.
På gåturen var der mulighed for at møde både fagfolk og politikere, der på hver sin måde arbejder med emnet til daglig.
Der blev indsamlet 6000 kroner ved arrangementet, og dette beløb var Diane Aarestrup og Aysel Jørgensen godt tilfredse med.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.