Terrorisme

Mange gode grunde til krig

IRAK:Hvorfor gik Danmark med i krigen? Hvis man ser bort fra de meget omtalte, ikke-fundne masseødelæggelsesvåben, som Saddam Hussein jo bevisligt har været i besiddelse af, og som han har anvendt mod sin egen befolkning og naboer, er der mange andre, og efter min mening, gode grunde til, at bl.a Danmark gik med i krigen mod Saddam Hussein. Her er et udvalg af grunde, man kan selv vælge efter temperament : 1. For en del var det vigtigste at bringe et diktatur til fald. 2. Det var også vigtigt at kunne fjerne FN's sanktioner, som kostede den almindelige irakiske befolkning dyrt, nogle endda livet. 3. Andre var ligeglade med irakerne og fokuserede på, om Irak udgjorde en trussel for sine omgivelser. For dem var Iraks eventuelle besiddelse og tidligere anvendelse af masseødelæggelsesvåben det vigtigste. 4. Nogle har sikkert også fokuseret på økonomien og sikringen af stabile olieforsyninger, og det er da muligt, at mange vægter dette argument. 5. For andre var det et spørgsmål om stormagtsdominans. Skulle det lykkes USA at overtage Frankrigs og Englands rolle i Mellemøsten? 6. For nogle var motivet et civilisatorisk projekt: At få den første demokratiske arabiske stat i håb om at sætte gang i en demokratisk udvikling i hele mellemøsten. 7. Atter andre gik med for at statuere et eksempel på Saddam og vise, at Vesten ikke vil finde sig i hvad som helst. 8. Nogle var nervøse for, at Saddams samarbejde og finansiering af terror skulle udvides til også at omfatte Al-Qaida. En frygt, der fik yderligere næring, da Saddam støttede en Al-Qaida-gruppe, der myrdede løs på kurderne i nord. 9. Nogle ville have Saddam ryddet af vejen for nemmere at kunne presse palæstineserne til en fredsløsning med Israel. 10. Et andet argument var, at det var for at kunne trække de amerikanske tropper hjem fra Saudiarabien. Med Saddams fald ville der ikke være brug for patruljering af en flyveforbudszone. 11. Nogle ønsker et større opgør med Saudiarabien og vil derfor have Iraks olie på plads på markedet, inden et opgør med Saudierne kan komme. 12. Bevarelsen af alliancen med USA. 13. Sikre en fortsat forankring af USA's engagement i FN. 14. Give Frankrig og Tyskland en dukkert, så de ikke går enegang en anden gang. 15. Lægge grunden til et nyt Kurdistan. 16. Sikre danske økonomiske interesser i genopbygningen af Irak. 17. At opnå goodwill hos amerikanerne. 18. At standse de 10.000 dollar, som Saddam betalte for hver selvmordsaktion i Israel. 19. At bringe sig i position til at presse Syrien til at standse støtten til Hizbollah. 20. Måske at kunne skræmme Syrien til at opgive besættelsen af Libanon. Dette var argumenterne for at invadere Irak, nogle bedre end andre. For de fleste mennesker har det sikkert været summen af flere af de ovenævnte argumneter, der har været udslagsgivende. Imod krigen var der ikke rigtigt andre argumenter end, at FN-sanktionerne og Saddam i forening sørgede for at holde Iraks befolkningstilvækst i ave - men det var jo svært at sige åbent, at man egentlig var ganske godt tilfreds med, at 100.000 irakere årligt bukkede under af sult og sygdom.. Men det altoverskyggende argument for modstanderne var modviljen, ja, man kunne fristes til at kalde den ængstelsen for, at USA fik for megen magt og indflydelse. Dette uden egentlig at gøre sig klart, hvad alternativet til USA egentligt er. En ængstelse, der var så stor blandt modstanderne, at den fuldstændig overskyggede deres påståede hensyn til den irakiske befolkning. Som antropologen Dennis Nørmark så klogt skrev i en kronik: "Når fjerne regimer torturerer og mishandler deres eget folk, og vel at mærke ikke er under direkte finansiel støtte fra USA, bliver de let og elegant ignoreret af de venstreintellektuelle. Og når disse regimer angribes af Vesten (læs: USA), bliver venstrefløjen den første til at forsvare dem i henhold til logikken om, at vores fjenders fjender er vores venner". Der er angiveligt mange motiver, men hvis olien skulle være et af dem, forstår jeg ikke, hvorfor USA ikke tog olien allerede i 1991, da de havde chancen. Det er min overbevisning, at et af de bærende motiver for USA, var bekymringen for, at terrorgrupper skulle få støtte og våben fra Saddam, og at amerikanerne, så det som et nødvendigt forsvar af deres eget land. For Blair var det den moralske overbevisning om, at en så blodig diktator var et langt større onde end selv en krig. Jeg gik selv varmt ind for krigen af samme humanitære årsager som jeg tillægger Tony Blair, men jeg mener også, at det en gang imellem er klogt at vise, at vesten ikke vil finde sig i hvad som helst fra araberne.