Skolevæsen

Mange har misforstået skolescore

Mange har desværre misforstået, hvad mit forslag om en såkaldt skole-score går ud på (dét at man korrigerer skolernes karaktergennemsnit for elevernes baggrund).

Da vi for to år siden gennemførte loven om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelsessystemet – herunder kravet om offentliggørelse af gennemsnitskarakterer – hævdede alle (det være sig politikere, forskere og vismænd), at karakteren kun delvist kan sige noget om en skoles kvalitet. Dette fordi elevernes karakterer i et vist omfang påvirkes af deres sociale baggrund, forældrenes uddannelsesniveau og det sprog der tales i hjemmet. Derfor har det hele tiden været min plan, at karaktergennemsnittene skulle suppleres af en liste med skolescorer, som tager højde for elevernes baggrund. Skole-scoren skal ikke erstatte offentligheden omkring de "rå" karaktergennemsnit, som forældre, skoleverden, lokalpolitikere eller almindeligt interesserede stadig kan finde på den enkelte skoles hjemmeside eller på Undervisningsministeriets hjemmeside. Nogle har fejlagtigt troet, at børn fremover ved skolestart skal opgive hvilken socialgruppe de tilhører. Det er det værste vrøvl! Skolescoren beregnes i Undervisningsministeriet på baggrund af centrale data. Skolescoren vil ikke betyde ekstra administrative opgaver for den enkelte skole og selvfølgelig vil man ikke på nogen hjemmeside kunne finde oplysninger om det enkelte barns - eller barnets forældres - sociale forhold. En skolescore er blot et enkelt tal for hele skolen, som viser om skolens elever som gennemsnit præsterer som forventet (f.eks. = 0), over forventet (f.eks. 1, 5 eller 10) eller under forventet (f.eks. -1, -5 eller -10). Det er muligt, at nogle forældre ikke finder skolescoren interessant, men så kan de jo bare lade være med at bruge den til noget – ligesom de ikke behøver bruge skolernes andre oplysninger om karaktergennemsnit, pædagogiske metoder, tilrettelæggelse af undervisning, mål osv. til noget som helst. Nogle forældre ønsker i udgangspunktet distriktsskolen eller også lader de deres valg af skole afhænge af de informationer de får fra andre forældre via mund-til-mund-metoden over køledisken i supermarkedet. Det er op til forældre, skolefolk og lokalpolitikere selv hvad de vil bruge den nye åbenhed i vores uddannelsessystem til. Jeg har blot ønsket at tilvejebringe en hidtil ukendt åbenhed i vores uddannelsessystem, så de der ønsker at stille spørgsmål til skolen eller indgå i dialog med skolerne kan gøre det på et oplyst grundlag. Det nye, jeg nu har gjort, er at udbygge den nye åbenhed i vores uddannelsessystem med et forslag om at lægge oplysninger frem, som kan vise, hvilke skoler, der er gode til at bryde den negative sociale arv – altså skoler hvor børnene lærer mere end man kunne forvente udfra børnenes baggrund. Det er muligt, at nogle forældre ikke finder denne oplysning interessant. Men åbenheden er til for mange andre og meget andet end forældrene – f.eks. skolefolk, forskere, politikere og mange andre, som får mulighed for at bruge skolescoren til at identificere gode skoler som alle bør lære af – skoler som giver børn et reelt løft fagligt, så deres fremtid er mindre domineret og forudbestemt af deres sociale arv og mere af deres egne ønsker og kunnen. Bakkeskolen i Esbjerg er et godt eksempel. Skolens elever klarer sig godt fagligt – det interessante er, at eleverne for størstedelens vedkommende er tosprogede, som ikke klarer sig nær så godt på mange andre skoler i landet. Derfor skal vi lære af Bakkeskolen og de mange andre gode skoler som vi kan identificere bl.a. via skole-scoren.