Tyverier

Mange indbrud i weekenden

Weekenden var igen præget af, at ikke alle holder fri. Indbrudstyvene har igen været ude med brækjernet.

Hos Kvik Køkkener på Hvidevold i Hjørring blev en bagdør og en mellemdør brudt op. Tyven stjal et mindre kontantbeløb samt nogle frimærker fra en uaflåst kasse. Det skete søndag aften mellem 19.30 og 20. Fra et værksted på Læsøvej 10 i Hjørring er der fra lørdag kl. 17 til søndag kl. 10 brudt et vindue op indtil et kontor. Herfra er der stjålet fire-fem computere og to metalkufferter med måleudstyr. Fra en villa på Hirtshalsvej i Bindslev er der fredag mellem 9.40 og 10.30 blevet brudt en dør op. Tyvene stak af sted med en fladskærm med dvd samt en gps. En villa på Østervang i Hjørring har haft indbrud fra lørdag kl. 14 til søndag 19.45. Et vindue er brudt op og tyven har stjålet en computer, en gps, en mobiltelefon samt en fladskærmsmonitor. Mandag morgen var indbrudstyve på spil ved en landejendom på Højtvedvej i Mygdal. Mellem 04.15 og 6.40 brød en tyv en dør op og sjal en bærbar computer.