Dronninglund

Mange indbrud

Tyve havde en travl weekend i Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Der har været mange indbrud i Brønderslev Kommune i løbet af weekenden, og der kan være tale om de samme gerningsmænd i flere af sagerne, oplyser politiet i Brønderslev.

Kl. 0.30 natten til mandag blev flere sten smidt gennem en rude til butikken på Q8-tanken på Jerslevvej i Brønderslev. Det er endnu ikke opklaret, om noget er stjålet, men der er set en sølvgrå eller sølvmetallic VW Passat på stedet. Der er også set en grå VW Passat i nærheden af Imerco i Dronninglund, hvor der var indbrud samme nat kl. 1.13. Her er bagdøren brudt op med et koben og indenfor er flere døre sparket op. Heller ikke her er tyvenes eventuelle udbytte gjort op.

Natten til søndag kl. 1.46 blev fordøren til Hjallerup Bageri brudt op, hvorefter der er stjålet cigaretter, drikkevarer og byttepenge, og samme nat kl. 4.07 blev en rude knust i bagdøren til Dronninglund Sparekasse i Slotsgade. Også her har gerningsmanden eller -mændene sparket flere indvendige døre op. Udbyttet er foreløbigt ukendt.

Lørdag formiddag mellem kl. 10 og 12 var der indbrud i en villa på Lindenovsvej i Dronninglund. Her er tyvene kommet ind ved at knuse ruden til et alrum og har stjålet et lille, metalgråt pengeskab med kontanter og smykker fra et kontor.

Fredag kl. 17.40 var der indbrud i en villa på Godthåbsvej i Brønderslev. Her kom tyven ind ved at lave et hul i en rude. Byttet er ikke gjort op.

Mellem fredag kl. 11.35 og søndag kl. 14.14 var der indbrud i en villa på Tovesvej i Jerslev, hvor soveværelsesvinduet er brudt op, hvorefter der er stjålet smykker.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst