Mange kampe ingen undskyldning

Lørdagens nederlag mod FC Nordsjælland skyldes ikke AaB’ernes sammenpressede kampprogram, mener Patrick Kristensen

Foto: AaB-spillerne måtte gå skuffede fra banen mod FC Nordsjælland. Foto: Michael Koch

Foto: AaB-spillerne måtte gå skuffede fra banen mod FC Nordsjælland. Foto: Michael Koch

AALBORG:Seks kampe på tre uger.

AaB-spillerne er begyndt den nye sæson med et særdeles komprimeret kampprogram, men de mange kamp skal ikke have skylden for, at AaB lørdag tabte 1-2 til FC Nordsjælland.

- Vi virkede friske og motiverede, som jeg også synes første halvleg viser. Vi må også anerkende, at der er to hold på banen, og FC Nordsjælland gjorde det svært for os i dag, lyder det fra Patrick Kristensen.

Backen var selv indblandet i FC Nordsjællands sejrsmål, da han kiksede en tæmning, hvorefter Joshua John kunne servere bolden for en helt fri Kristian Lindberg, der sikrede gæsterne alle tre point.

- Vi var egentlig fint i kontrol, men så giver vi dem to mål, og det straffer de selvfølgelig, siger Patrick Kristensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.